Nutrition Coach – Kostvejleder
Lær videnskaben bag ernæring og hvordan du bedst muligt kan hjælpe til livsforandrende resultater.
Nutrition Coach – er en kostvejlederuddannelse som er din mulighed for at få en dybdegående forståelse af ernæring. Du får bl.a. forståelsen af, hvordan den hænger sammen med træning, energiniveau, kognitive funktion, immunforsvar og evnen til at skabe resultater for dine klienter samt dig selv. Denne uddannelse tilpasses din hverdag – alt foregår online inkl. support.
Lyder dette som en uddannelse for dig? Og drømmer du om at kunne få en dybere indsigt i, hvordan kroppen og kosten hænger sammen?
Hvorfor Nutrition Coach uddannelsen?
Vi har den klare vision at hjælpe dig med at udvikle dine kundskaber indenfor ernæring. Vi vil udvikle din evne til at kunne hjælpe dine klienter med at komme i mål med deres livsstilændringer.
Du får en dybdegående viden omkring kroppen og betydningen af den næring vi indtager. Vi starter helt nede på celleniveau – hvad sker der nede i cellen og helt op til den fulde organisme. Vi lærer dig hvordan kroppen fungerer i hverdagen og hvad der sker med maden, du indtager. Vi kigger på de processer der sørger for, at kosten bliver nedbrudt og omsat til energi i kroppen. I undervisningen kommer vi ind på biokemien.
Uddannelsens fokus vil være at starte med teorien, hvorefter vil vi gå fra teori til praktik. Herunder vil vi komme ind på hvordan vi implementerer dette. Det er vigtigt, at du lærer det til dine klienter, og finder ud af hvordan du bedst muligt kan hjælpe dem.
Du kan også se alle undervisningslektioner så mange gange som det passer dig, så du er helt sikker på at få det hele med.
Læs i dit eget tempo, hvor og hvornår du ønsker.
Nutrition Coach uddannelse er meget fleksibel, da du tager lektionerne, når det passer dig. Du har adgang til denne database i op til 12 måneder fra din tilmelding.
Online eksaminer
Efter hvert kapitel vil der komme en eksamen, hvor du skal teste din tillærte viden. Der kræves 80 % rigtige for at gå videre til næste kapitel.
Adgang til uddannelsesvideoer
Som Nutrition Coach studerende vil du kunne se alle vores undervisningslektioner igen og igen. Adgangen har du i 12 måneder fra tilmelding.
Online supportgruppe
Under dit uddannelsesforløb vil du have mulighed for at skrive til vores online-supportgruppe, hvis du skulle have nogle spørgsmål om emnerne fra undervisningen.
Hvem egner Nutrition Coach sig til?
Uanset om du:
- Er personlig Træner med stor erfaring
- Er fitnessinstruktør med mange år bag sig
- Er nystartet i fitnessbranchen
- Arbejder med mennesker og har en interesse i at hjælpe andre
- Ønsker en større viden om ernæringen
- Bare brænder for sundhed
Så er dette en uddannelse, som tager kostvejlederuddannelsen til næste niveau. Du vil ikke kun blive klogere på, hvordan kosten i virkeligheden hænger sammen, men du vil også få en indsigt i, hvordan du som Nutrition Coach/kostvejleder kan hjælpe dine klienter til en sundere hverdag.
Hvordan foregår uddannelsen?
Med det samme du har tilmeldt dig Nutrition Coach uddannelsen, vil du få adgang til alle lektioner og din online lærebog og vurderingsværktøjer. Dermed kan du faktisk fra det sekund du modtager materialet, starte på din uddannelse.
Hvordan studerer jeg det bedst?
For at optimere din læring bedst muligt, vil vi anbefale dig følgende rækkefølge:
1. Læs kapitlet
2. Læs kapitlet og tag noter
3. Se undervisningen.
4. Tag eksamen for kapitlet
Dette er en anbefaling og selvfølgelig ikke et krav. Vores erfaring viser os, at det for de fleste er den måde, hvorpå de tilegner sig denne viden bedst.
Nutrition Coach Level 1 & 2
Afsluttende eksamen
Når du har været igennem alle undervisningslektioner har du den afsluttende multiple choice. Når den er bestået, får du tilsendt en case som skal afleveres senest 24 timer efter modtagelse. Denne case tilsendes altså slutteligt på Level 2. Når du har bestået denne, er du Nutrition Coach.
Når du er certificeret Nutrition Coach, vil du modtage et officielle certifikat som et bevis på, at du besidder færdigheder og viden indenfor:
-
- Celler
- Struktur og funktion
- Fordøjelse og absorption (anvendelse i kroppen)
- Fra mund til anvendelse
- Energisystemer
- Energibalance
- Makronæringsstoffer
- Mikronæringsstoffer
- Væske
- Nutidens trends
- Coaching og implementering af kostvaner
Denne certificering er også adgangsgivende til PerceptionCoach-uddannelsen. Læs mere om den her.
Adgang til Moaching
I forbindelse med Nutrition Coach uddannelsen vil man få adgang til Moaching. Moaching er en software til at oprette kostplaner til dine klienter samt gøre processen mellem dine klienter og dig mere digitalt og dynamisk. Her vil det også være muligt at holde statistik og følge dine klienters udvikling step by step.